23. aug. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Populært TV 2-program vender tilbage: Lise Baastrup med på holdet

Lise Baastrup.
Lise Baastrup.
Foto: Birger Storm
I den tredje sæson af "Stormester" skal blandt andre Lise Baastrup finde på skøre løsninger til vanvittige opgaver.

I foråret blev den anden sæson af TV 2’s ”Stormester” sendt, og her kastede blandt andre Sofie Linde sig ud i at løse alskens mærkværdige udfordringer.

Henover sommeren har der været gensyn med den første sæson, og nu kan seerne godt begynde at glæde sig, for der er en tredje sæson på vej.

Det bekræfter programmets vært og stormester Lasse Rimmer overfor BILLED-BLADET.

Lise Baastrup med i Stormester

Og den første af deltagerne er netop blevet afsløret. Den 35-årige skuespillerinde Lise Baastrup skal nemlig være med i det sjove program.

”Mens allerførste sæson af ”Stormester" kørte, optog vi "Krejlerkongen". Og dejlige Lise Baastrup var holdkaptajn. Før vi overhovedet havde tændt kameraerne, kom hun over til mig med gnister i blikket. ”Det der Stormester? Det skal jeg SÅ meget være med i!” skriver Lasse Rimmer på Instagram.

Travle Lise Baastrup

”Og så gennemgik hun lige et par opgaver, og hvor HUN ville have løst dem. Hun skulle så lige have et barn først og spille et dusin fremragende forskellige teaterforestillinger og et par revyer. Men ny lykkedes det fandme: Lise B er med i Stormester sæson 3!

Lise Baastrup har haft masser at se til det seneste år. I februar blev hun mor for første gang og hele sommeren har den dygtige skuespillerinde været med i Cirkusrevyen. Og så er hun også med i den nye sæson af ”Rita”, der starter optagelser til september.

Læs mere om: