5. jan. 2019
Af Karina Didriksen

Puk Elgård og hendes bror tager på personlig rejse tilbage til fortiden

Claus Elgaard og Puk Elgård.
Claus Elgaard og Puk Elgård.
Foto: Lars H. Laursen
TV-værten Puk Elgård og hendes storebror Claus Elgaard havde en turbulent barndom, og i et nyt TV 2-program undersøger de, hvorfor opvæksten påvirkede dem så vidt forskelligt.

50-årige Puk Elgård og 55-årige Claus Elgaard voksede op i et hjem, hvor alkohol, piller og spil var en del af forældrenes hverdag.

Senere i livet udviklede Claus Elgaard spilleafhængighed, også kaldt ludomani, lige som sin far. Puk er til gengæld aldrig blevet afhængig og for at finde ud af hvorfor, tager søskendeparret på en personlig rejse tilbage til fortiden i TV 2-dokumentaren ”Afhængig af fortiden”.

- Jeg fik idéen, fordi jeg havde undret mig over, hvor den afhængighed kommer fra. Hvad gør nogle mennesker afhængige og andre ikke?, siger Puk Elgård til BILLED-BLADET.

Claus Elgård var med på idéen

- Jeg har også tænk på, om det mon blev min tur på et tidspunkt, nu hvor andre i familien har været afhængige. Så jeg spurgte Claus, om han var frisk på at undersøge det, forklarer Puk.

Programmet ”Afhængig af fortiden” er i to afsnit, og det første har premiere på TV 2 mandag den 7. januar kl. 20.00.

Læs det store dobbeltinterview med Puk Elgård og Claus Elgård i BILLED-BLADET nr. 1, der udkom torsdag 3. januar.

Læs mere om: