Puk Elgård om Nybyggerne: Det er sindssygt hårdt at sige farvel
Den 50-årige TV-vært Puk Elgård var tirsdag aften i front, da sæsonstarten af ”Nybyggerne” blev sendt på TV 2.
Hele to par måtte seerne og Puk Elgård sige farvel til som et nyt twist i denne fjerde sæson af TV-programmet.
Men hvis det stod til den søde TV-vært, så fik alle deltagerne lov at vinde det, de drømmer om – nemlig deres egen nybyggede lejlighed.
Ventetiden har været nervepirrende
- Det er jo sindssygt hårdt at sige farvel. Jeg kunne jo bare tænke mig, at alle vinder, siger Puk Elgård til BILLED-BLADET.
Hun har glædet sig til, at hele Danmark skal lære de seks par at kende og har syntes, det har været en nervepirrende tid op til premieren.
Selv har Puk Elgård hurtigt fået en sympati for årets deltagere, så det er aldrig sjovt at skulle sige farvel så hurtigt.
Puk Elgård er tilbage i "Go'morgen Danmark"
I forbindelse med optagelserne til ”Nybyggerne” har TV-værten holdt pause fra sine weekendvagter på ”Go’morgen Danmark”.
Alt imens har kollegaen Heidi Frederikke Sigdal vikarieret for hende, men nu er alt altså tilbage ved det gamle nu, hvor ”Nybyggerne”-optagelserne er sluttet.