Rasmus Staghøj afslutter Touren: Det venter når han kommer hjem
Det har været tre ugers rejsen rundt i Frankrig i Tour de France-karavanen for Rasmus Staghøj.
Søndag når en 21. etape er kørt søndag, går turen hjem mod Danmark igen.
På sommerferie
Rasmus Staghøj skal hjem og være sammen med sin forlovede Katrine Hughes og deres søn Charlie, som han har savnet meget.
De skal holde sommerferie sammen.
- Vi skal være i Danmark i sommerferien. Mine forældre har to sommerhuse, og Katrines familie bor i Svendborg, hvor vi også skal være. Så det bliver bare en tur rundt i Danmark, siger Rasmus Staghøj til BILLED-BLADET.
Snart på barsel
Når sommerferien er veloverstået, vender Rasmus Staghøj tilbage til arbejdet på TV 2 og TV 2 Sport.
Der venter formentlig to andre cykelløb, inden han tager en rigtig lang pause fra skærmen.
- Der kommer så Vuelta a Espana, når jeg har holdt fri, som jeg skal lave fra Odense og måske et verdensmesterskab, jeg måske også skal være med til. Efter det lægger jeg ferie, barsel og alt hvad jeg har af fridage og alting sammen, og så jeg holder fri indtil 1. februar. Så jeg er væk længe, siger han.
Planen er, at familien skal en måned til Italien, når han skal holde barsel.