22. okt. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Røg ud som den allerførste: Peter Løvenkrands vender tilbage i Vild med dans på fredag

Jenna Harson og Peter Løvenkrands måtte som det første par forlade årets udgave af "Vild med dans".
Jenna Harson og Peter Løvenkrands måtte som det første par forlade årets udgave af "Vild med dans".
Foto: Hanne Juul
Annonce
Selv om Peter Løvenkrands og Jenna Harson er ude af "Vild med dans", dukker de op i programmet igen på fredag.

Peter Løvenkrands gik all in og flyttede tilmed til et helt andet land for at kunne være med i ”Vild med dans”. Desværre blev fornøjelsen kort for den tidligere fodboldspiller, der til daglig bor i Skotland med sin familie.

Han og dansepartneren Jenna Harson røg ud af TV 2-programmet som det første par, og de nåede dermed blot at være på gulvet to gange.

Nye tv-optagelser

Men når ”Vild med dans” vender tilbage på fredag, bliver det igen med Peter Løvenkrands på skærmen. Også Jenna Harson er med i udsendelsen, hvor der er fokus på at knække cancer.

I denne uge har blandt andre den tidligere fodboldspiller på sociale medier delt glimt fra tv-optagelser, hvor han sammen med blandt andre sin dansepartner og vært Martin Johannes Larsen bliver filmet inde i en bil.

Hvad der ender med at komme ud af optagelserne, kan man se fredag aften fra klokken 20, hvor ”Vild med dans” samler ind til det gode formål.

Peter Løvenkrands og Jenna Harson fremførte en jive i sæsonpremieren.
Peter Løvenkrands og Jenna Harson fremførte en jive i sæsonpremieren.
Foto: Hanne Juul
Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Mere om: