Rørt Hans Otto Bisgaard: Smukt at mindes min søn til Vild med dans

Hans Otto Bisgaard.

Hans Otto Bisgaard.

Foto: Birger Storm
75-årige Hans Otto Bisgaard blev meget rørt, da Janus Bakrawi dansede for hans afdøde søn Jeppe.
Jeppe Bisgaard blev kun 47 år, inden han 13. juli 2018 måtte bukke under for kræften. 
 
 
Fredag 23. oktober havde Janus Bakrawi dedikereret den cha-cha-cha, han dansede med sin professionelle partner, Karina Frimodt, til vennen Jeppe.
 
 

Foto: Hanne Juul

 
Som mange andre kendte og værdsatte Janus Bakrawi musikproducer Jeppe Bisgaard fra musikmiljøet.
Sammen med sin hustru Hanne og datteren Mette Marie var radiovært, konferencier m.v. Hans Otto Bisgaard inviteret i studiet for at overvære ”Vild med dans – Knæk Cancer” -showet.
 
Foto: Hanne Juul
 

Og lige inden han gik på gulvet fik Janus Bakrawi lejlighed til at give Hans Otto Bisgaard en sød, lille hilsen.

Foto: Hanne Juul

 

Dejligt at Jeppe blive husket

- Tak for det hele. Det var meget rørende at mindes Jeppe på den her måde, fortalte Hans Otto Bisgaard til BILLED-BLADET efter showet.
- Vi savner stadig Jeppe frygtelig meget, men det er dejligt at se og mærke, han bliver husket. Også her i aften. Det er meget værdsat.
 

Vennernes støtte

- Der er også mange af Jeppes venner, der tager forbi kirkegården med en hilsen.
- Det betyder så meget, lød det fra en meget rørt Hans Otto Bisgaard.
Jeppe Bisgaard døde af en kræfttumor i hjernen og ligger begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegaard.
 
 

Minderne lever videre

- At folk husker vores søn, er jo den måde minderne lever videre på, forklarede Hans Otto Bisgaard.
- Og sikke en dans! Der var fart over feltet, konstaterede Hans Otto Bisgaard.
Ligesom resten af publikum var han dybt imponeret over Janus Bakrawis mange avancerede hop og rul på gulvet. 
 
Foto: Hanne Juul
 
- Og nu ligger de på en 1. plads! Det tror jeg ikke, de havde regnet med, lød det begejstret fra Hans Otto Bisgaard. 
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden