Rolf Sørensen afslører: Skal med Dennis Ritter på Kongeskibet med kronprinsen

Dennis Ritter og Rolf Sørensen. 

Dennis Ritter og Rolf Sørensen. 

Foto: Hanne Juul
Tour de France-kommentatorerne Rolf Sørensen og Dennis Ritter er blandt gæsterne, når kronprins Frederik søndag aften er vært på en reception på Kongeskibet Dannebrog.

Makkerparret Rolf Sørensen og Dennis Ritter kan se frem til en stor royal oplevelse senere på dagen.

De to cykeleksperter og Tour de France-kommentatorer er nemlig inviteret til reception på Kongeskibet Dannebrog søndag aften, når dagens etape i Jylland er gennemført.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Det afslørede Rolf Sørensen, da han søndag morgen gæstede Ida Wohlert og Steen Langeberg i ”Go' Morgen Danmark”, der sender live fra Vejle.

- Jeg ved egentlig ikke, om jeg må sige det, men nu gør jeg det, lød det indledningsvist fra Rolf Sørensen på direkte tv.

Glæder sig

Det er kronprins Frederik, som kl. 19.30 er vært ved receptionen på Kongeskibet Dannebrog i Sønderborg Havn i anledningen af afslutningen på Tour de France i Danmark.

Dennis Ritter og Rolf Sørensen er altså blandt de særligt inviterede gæster, og den 57-årige tidligere professionelle cykelrytter fortalte i ”Go' Morgen Danmark”, at han glæder sig.

Efter receptionen og Tour de France-fejringen i Sønderborg, så begiver TV 2-makkerparret sig videre til Frankrig, hvor næste etape starter på tirsdag den 5. juli.

Søndagens tredje etape skal køres fra Vejle til Sønderborg og er en strækning på 182 kilometer. Rytterne starter kl. 13.15 og forventes i mål omkring kl. 17.30.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden