Rolf Sørensen om makkeren: Dennis er fantastisk

Rolf Sørensen

Rolf Sørensen

Foto: Jesper Sunesen
TV 2’s Tour de France-kommentator Rolf Sørensen er glad for at have makkeren Dennis Ritter ved sin side.

Den tidligere cykelrytter Rolf Sørensen har selv deltaget i Tour de France syv gange.

De seneste mange år har han været kommentator på cykelløbet med støtte fra makkere som Jørgen Leth, Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter.

Styr på sagerne

I år deler Rolf Sørensen kommentatorboksen med Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter.

Chris Anker Sørensen, Dennis Ritter og Rolf Sørensen er kommentatorer på Tour de France 2021 på TV 2. 
Foto: Jesper Sunesen

Chris Anker Sørensen, Dennis Ritter og Rolf Sørensen er kommentatorer på Tour de France 2021 på TV 2. 

Særligt har Rolf Sørensen arbejdet sammen med Dennis Ritter i mange år, og det makkerskab roser han til skyerne.

- Nu er det jo Dennis, der er tovholder på det, og vi har arbejdet sammen i mange år. Han er bare fantastisk. Han har bare styr på sagerne, og det gør, at jeg kan koncentrere mig om det, jeg skal og være helt rolig omkring alt andet, siger Rolf Sørensen til BILLED-BLADET.

Danmarks dygtigste

Det er dog ikke kun dem, der er på skærmen, som fortjener en ros. Det gør alle dem bag skærmen også.

- Der er jo det, du ser på fjernsynet og hører, men det er også hele det staff bag os. Det er jo Danmarks dygtigste folk, der render rundt bag os, som sørger for at tingene og billederne er i orden, siger han.

TV 2 sender i runde tal omkring 10 timers live-tv fra Tour de France i løbet af hver etape.  

Giv BILLED-BLADET i julegave – det er nemtKlik og læs hvordan!

Rolf Sørensen kommenterer samtlige 21 etaper i Tour de France.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden