9. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Rystet Sofie Linde: Jeg har fået dødstrusler

Sofie Linde
Sofie Linde
Foto: Søren Lamberth
Sofie Linde var sammen med kronprinsesse Mary blandt hovedtalerne til en stor online-event på Kvindernes Internationale Kampdag.

Sofie Linde holdt til Zulu Comedy Galla 2020 en tale, der satte fuld fokus på sexisme på de danske arbejdspladser.

Det blev en skelsættende begivenhed for mange.

Ikke mindst for Sofie Linde selv, der oplevede mange fine reaktioner, men som så sandelig også oplevede det modsatte.

Sofia Linde og kronprinsesse Mary holdt tale

Det fortalte Sofie om, da hun sammen med blandt andre kronprinsesse Mary var blandt hovedtalerne til en stor online-event mandag aften i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag.

Fik støtte fra KVINFO

KVINFO, som er Danmarks videnscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, stod bag online-markeringen af kampdagen, og Sofie Linde fremhævede, at hun netop efter talen til Zulu Comedy Galla blev støttet af KVINFO.

Den støtte betød meget for Sofie, for hun blev blandt andet udsat for dødstrusler, hvilket hun kom ind på i sin tale til KVINFO-begivenheden mandag aften.

Linde var med til at sætte ekstra gang i #MeToo debatten, og det var mange vrede over, selvom de fleste heldigvis har hyldet hende for det.

Afsindig vrede

- I ugerne efter talen var der en afsindig vrede. Helt konkret er jeg jo blevet svinet til. Jeg er blevet spyttet på, på gaden. Jeg har fået dødstrusler, siger Sofie til Politiken og understreger samtidig, at hun stadig undrer sig over det samt, at noget af den værste kritik faktisk kom fra kvinder.

Dette kom Sofie Linde ind på i sin tale til mandagens online-markering af kampdagen.

Sofie sammen med familien

Sofie holdt sin tale hjemme fra privaten, hvor hun var i selskab med mand og barn, og det fik aftenens KVINFO-vært Maria Fantino til at kalde Sofie for en ”powerkvinde” og gemalen Joakim Ingversen for en ”powermand”, da han sad med parrets lille datter i armene.

Læs mere om: