4. okt. 2022
Af Karina Didriksen

Så du Gutterne på kutterne? Nu er Jonny og Kimi ikke kærester længere

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/foto_-_hans_ravn_tv_2z.jpg
Foto: Hans Ravn/TV 2
Fiskeren Jonny Olsen, som medvirker i den nye sæson af ”Gutterne på kutterne” på TV 2, er i dag ikke længere sammen med Kimi, som han fik en søn med.

Onsdag aften fik en ny sæson af ”Gutterne på kutterne” premiere på TV 2, og her kunne man gense den nordjyske fisker Jonny Olsen.

I det første afsnit så man også Jonnys kæreste Kimi og deres lille søn Marinus, som blev født i oktober 2020.

Men meget er sket, siden den nye sæson blev optaget tilbage i 2021. I dag er Jonny og Kimi nemlig ikke længere sammen. Det bekræfter Kimi Dyring overfor BILLED-BLADET.

- Det er rigtigt, at Jonny og jeg ikke er kærester længere. Efter optagelserne er lavet, er vi gået hver til sit, fortæller Kimi og tilføjer:

- Jeg flyttede fra Thorup Strand i 2021 sammen med børnene og bor nu i Aalborg, hvor jeg er solo forælder til Marinus.

Kimi har i forvejen tre børn fra et tidligere forhold. De er i alderen 12-17 år.

Efter optagelserne til denne sæson af ”Gutterne på kutterne” sluttede, har 38-årige Jonny Olsen også valgt at lægge fiskeriet på hylden og sælge sin båd. I juli fik han en stor hjerteoperation.

Læs mere om: