28. jun. 2020
Af Karina Didriksen

Sara Lygum fra 3 x Beliggenhed: Sådan fandt jeg kærligheden

Sara Lygum.
Sara Lygum.
Foto: Alex Tran
Boligeksperten Sara Lygum fra TV 2’s ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” afslører, hvordan hun mødte sin kæreste.

Sara Lygum fra ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” på TV 2 har både fundet sit drømmehjem og sin drømmemand i Odense.

For fire et halvt år siden mødte hun nemlig sin kæreste Jesper Staal, 46, et ret uventet sted.

- Det er sjovt, for jeg havde joket med en veninde om, at inde i byen møder man aldrig nogensinde nogen! Men det gjorde jeg til jul, hvor jeg faldt i snak med ham, fortæller Sara Lygum til BILLED-BLADET.

Bor lige i nærheden

Kærligheden ventede – bogstaveligt talt - lige rundt om hjørnet for den 41-årige boligekspert. Han bor nemlig blot et stenkast fra hendes hus i Odense-bydelen Dalum.

- Jeg havde aldrig set ham før, og det er lidt mærkeligt, når han bor lige herhenne, siger hun med et smil.

Læs et stort sommerinterview med Sara Lygum i BILLED-BLADET nr. 26, der er på gaden nu. Her kan du se skønne billeder fra hjemmet i Odense.

Læs mere om: