13. jul. 2022
Af Karina Didriksen

Sara Lygum om 3xBeliggenhed: Derfor kan det være stressende

?Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed? på TV 2.
”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” på TV 2.
Foto: TV 2
Den fynske boligekspert Sara Lygum bruger en stor del af året på at optage ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” til TV 2.

Sara Lygum bruger mange måneder om året på at optage nye afsnit til ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” på TV 2, og i øjeblikket er hun aktuel i en række sommerhusspecials.

- Det er lidt noget andet, der er på spil, når det er sommerhuse. Der skal man finde et frirum til folk, og jeg elsker at lave det, siger en glad Sara Lygum til BILLED-BLADET og forklarer, at de nye programmer er optaget i foråret.

- Jeg ville allerhelst lave sommerhusprogrammerne om sommeren, men der lejer mange deres sommerhuse ud, og så er det næsten en umulig opgave.

Et vanvittigt marked

43-årige Sara Lygum, som til daglig bor i Odense, bruger en stor del af året på at optage TV 2-programmet med makkeren Christian Borregaard.

- Vi kommer ikke sovende til det, og vi er ikke bare en kransekagefigur på programmet. Det kan godt være stressende, men det er ikke negativt ment, siger boligeksperten og fortsætter:

- Det sidste års tid har det været et vanvittigt marked, hvor vi nogle gange ikke har kunnet nå at vise husene frem, inden de blev solgt. Det kan godt være et pres. Men det er virkelighedens verden.

”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed – sommerhuse” sendes på TV 2 onsdage kl. 20.

Læs mere om: