Sarah Grünewald var fuldstændig nedbrudt efter Forræder: Da hun tog hjem, var der kun en ting at gøre

I flere dage virkede det som om, at Sarah Grünewald havde spillet i sin hule hånd i ”Forræder”, men i fjerde afsnit fik hendes medforrædere og de loyale spillere skovlen under hende.

Det runde bord i fjerde afsnit af TV 2-programmet varede ifølge tv-værten omtrent halvanden time, og her blev der fyret godt op for beskyldningerne mod hende.

- Det var virkelig ubehageligt. Flere blev mere og mere frustrerede og blev mere og mere sure. Folk havde ramt en grænse, og nu skulle der bare en forræder ud. Derfor var det dobbelt så ubehageligt for mig. Der blev ikke kastet med pile i alle retninger – det var rimelig koncentreret mod to personer, siger Sarah Grünewald, der sammen med Victor Lander var under enorm mistanke.

Til de loyale spilleres enorme glæde lykkedes flertallet i sidste ende med at ramme rigtigt.

- At mærke den der glæde jeg kunne give dem, det var jeg virkelig glad for. Og det var rart at give Hav den fødselsdagsgave.

Da jublen brød løs, var det tid til, at Sarah Grünewald skulle forlade selskabet, og efter nogle mildest talt intense dage, kunne hun slet ikke styre sine følelser.

- Da jeg trådte ud, stod der to mennesker, som var klar til at gribe mig. Jeg husker ikke, at jeg nogensinde har grædt så meget. Jeg kunne nærmest ikke stå på benene, mindes Sarah Grünewald.

I dagene forinden havde hun givet sig fuldt ud til forræder-rollen, og hun havde end ikke opsøgt psykologen, fordi hun ikke ønskede at skulle grave rundt i sine egne følelser midt under spillet.

Efter forvisningen mødtes tv-værten med psykologen, ligesom hun også skulle en tur ind foran kameraet for at lave sin sidste sync, som det hedder. Og her fortsatte tårerne med at løbe ned ad Sarah Grünewalds kinder, alt mens hun hulkede sig gennem interviewet.

- Det eneste, jeg tænkte på, var, at hvis jeg blev ved at græde så meget, kunne de ikke bruge det til noget. Flere gange fik jeg sagt undskyld, for jeg ville gerne kunne sige noget og sætte ord på – det var så overvældende. Jeg har ikke noget imod at græde foran et kamera, så det var mere for produktionens skyld, fordi de skulle have nogle ord på, hvordan jeg havde det. Det tog virkelig lang tid. Jeg sad nok i den sync i 45 minutter, og jeg kunne nærmest ikke samle mig eller snakke, siger Sarah Grünewald og uddyber:

- Det var ikke kun, fordi jeg var ked af det, men også af ren udmattelse. I så mange dage havde jeg spillet så voldsomt skuespil uden at give mig selv en pause.

Efter de værste tårer var forbi, var det tid til, at Sarah Grünewald skulle hjem, men det blev en noget længere køretur, end hun havde regnet med. For Storebæltsbroen var på grund af en øvelse lukket indtil et godt stykke ud på natten, og idet Sarah Grünewald ikke havde særlig meget strøm på, måtte hun sidde i en kold bil og fordrive ventetiden med at tænke endnu mere over de seneste dages hændelser.

Da Sarah Grünewald endelig kom hjem til København, var der kun én ting at gøre.

- Jeg lå i min mands seng i to dage og fik chips og kaffe og kram og kærlighed. Jeg var ikke uden for en dør i to dage. Jeg var så smadret og så træt, mindes Sarah Grünewald.