12. aug. 2016
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Hans Pilgaard er færdig med sin bog

Hans Pilgaard
Hans Pilgaard
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV-vært Hans Pilgaard er ved at få de sidste detaljer på plads til udgivelsen af sin bog ”Støj og fortielser” - og det er noget, der giver sommerfugle i maven.

Den 53-årige TV-vært Hans Pilgaard tager et kæmpespring med udgivelsen af sin selvbiografi ”Støj og fortielser”. I en opdatering på Facebook beskriver den vordende forfatter, hvordan sommerfuglene lige nu basker gevaldigt i maven.

- Det er SÅ vildt. Jeg er spændt, nervøs, rastløs, tryg, utryg og helt stille på én gang, skriver Hans Pilgaard.

LÆS MERE: Hans Pilgaard i Spanien: Jeg har savnet Jørgen Leth

Hans Pilgaard har færdiggjort historien

TV-værten skriver desuden i sin opdatering, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, at han føler, det lige nu strammer til, og at ydmygheden holder vejret.

Det, der er tilbage af bogarbejdet, er nu kun farver, skrifttyper, billedtekster og de sidste justeringer.

Selve historien er nemlig færdiggjort og kommet ud på papir, men Hans Pilgaard understreger samtidig, at han er ganske tryg.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Tro og tvivl følger med

For det er nemlig blevet til den bog, han har drømt om, men samtidig er han også utryg, fordi der er noget på spil.

Derfor er det med hans egne ord både tro og tvivl, der følger i kølvandet på udgivelsen, som ligger mindre end to måneder forude.

Hans Pilgaard slutter af med at ønske sine følgere god dag og minder om, at det er vigtigt at passe på sommerfuglene i maven.

Læs mere om: