15. sep. 2016
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Michael Olesen og Laura Bach øvede løft

Michael Olesen og Laura Bach
Michael Olesen og Laura Bach
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Danser Michael Olesen fik kamp til stregen af skuespiller Laura Bach, da de øvede et løft til "Vild med dans".

Det var ikke ligefrem nogen fornøjelse for danser Michael Olesen, da han skulle øve løft med Laura Bach i forbindelse med deres træning til "Vild med dans".

Laura Bach er stadig i gang med at få fornemmelsen af sin krop under dansen, og derfor gik det lidt ud over Michael Olesens ryg.

"Ved ikke helt hvad jeg skal sige til dette billed?!? Hehe…", skriver Michael Olesen på Facebook med et par smileys bagefter.

LÆS MERE: Michael Olesen planlægger Miami-ferie for første gang med Joan Divine

Laura Bach undskylder

På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses en lettere opgivende Michael Olesen, der får støtte af en smilende Laura Bach.

Under billedet har Laura Bach da også skrevet en undskyldning til den tålmodige Michael Olesen, fordi hun endnu ikke er så flytbar.

Skuespilleren lover dog til gengæld også Michael Olesen en fadøl for hans mange anstrengelser på dansegulvet.

(artiklen fortsætter under billedet)

Fredag går det løs

Kemien mellem de to dansepartnere fejler tydeligvis ikke noget, så mon ikke løftet nok skal komme til at sidde i skabet.

Fredag gælder det en ny omgang på dansegulvet, og ugens træning må helt sikkert have hjulpet på resultatet.

LÆS MERE: Michael Olesen: - Derfor er humor vigtig i "Vild-med-dans"

Og bagefter vil der nok være rig mulighed for, at Laura Bach kan byde sin hårdt prøvede dansepartner på den fadøl.

Læs mere om: