SE BILLEDET: Småpiger klædt ud som Edith og Fie fra Badehotellet til fastelavn
Så søde ser stuepigerne Fie og Edith ud i størrelse small!
Sofie Vinther Wrichsberg Olsen, 3, og lillesøster Laura, 2, slog katten af tønden på Læsø som de kæreste kopier af stuepigerne Fie og Edith fra successerien "Badehotellet".
De er så fine
Deres mor, Sandra Vinther Larsen har givet BILLED-BLADET lov til at vise billedet - og virkelighedens Edith, skuespiller Ulla Vejby, elsker synet:
- De er da bare de sødeste to små fans. Og så fine de er, fortæller Ulla til BILLED-BLADET og tilføjer glad:
- At se de to er en af de bedste komplimenter, jeg har fået. Jeg har selv altid elsket fastelavn, så at se en lille pige klædt ud som mig er stor smiger, Jeg håber, de har haft en god fastelavn.
Det er småpigernes mor, der har syet de flotte kostumer, og selv detaljen med, at de to pigers kraver er forskellige, er på plads. Ifølge Sandra er det figurerne Elsa og Anne fra "Frost", som hitter mest i døtrenes verden, men fordi de er en del af hverdagen på tøj og legetøj, skulle der ske noget nyt til fastelavn.
- Så måtte vi jo finde noget, der var anderledes, men stadig piget og også behageligt at have på, fortæller Sandra, som er trofast seer af "Badehotellet".
Den var småpigerne med på - og mini-Edith og mini-Fie vandt prisen for bedste kostume til fastelavnsfesten!
LÆS MERE: Skønt gensyn - fra Matador til Badehotellet