23. jun. 2025
Af Karina Didriksen

Se de vidunderlige billeder: Lene Beier og familien på badeferie med deres søde hund

Lene Beier.
Lene Beier.
Foto: Anders Brohus/TV 2
TV 2-værten Lene Beier nyder nogle skønne feriedage i Italien med familien og deres nye hund.

Lene Beier og familien nyder et par dages afslapning i Italien, der ligger i køreafstand fra deres hotel i Østrig.

TV 2-værten er på ferie med ægtemanden Anders og deres to sønner, Arthur og Otto, men de har også selskab af deres nye, søde familiemedlem, hunden Krudt, der er en cockerspaniel.

Lene Beier har delt en række dejlige billeder i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

Find abonnement på BILLED-BLADET

- Elsker, at vi kan smutte på miniferie i Italien, og at vi blot har seks timers kørsel hertil Portovenere. Dagene er brugt på at lære Krudt at kende, familiehygge, snakke om alt det vigtige, spise alt for meget pizza og pasta, sove lur mindst en gang om dagen, bade i saltvandet og utallige runder firemands Whist, som er vores yndlingsspil, skriver Lene Beier og fortsætter:

- Lige, hvad vi havde brug for som familie, inden det for alvor går løs på hotellet med en travl og fuldt booket sommer.

Lene Beier understreger over for BILLED-BLADET, at Hotel Edelweiss bestemt ikke er lukket ned, og at de glæder sig til at byde masser af gæster velkommen i løbet af sommeren.

- Vi har valgt at give personalet lov til at få deres familier på besøg på hotellet. Og vi har nydt at lade op i Italien til en meget travl sommer, forklarer Lene Beier.

Både hun og familien er helt vilde med deres nye hund Krudt, som de fik for nyligt, efter at de mistede deres elskede hund Bruce tidligere på året.

- Krudt er ni måneder gammel. Han er Bruces’ søsters oldebarn og er fra samme opdrætter, fortæller tv-værten.

Det er tydeligt at se på billederne, at Krudt er blevet familiens øjesten.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-23/downloadgram.app_503504395_18523957942057344_4097462445805576666_n.jpg
Lene Beier med familiens hund, Krudt.
Foto: Privat
https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-23/downloadgram.app_503513324_18523957951057344_2654238084641289098_n.jpg
Anders Beier med familiens hund, Krudt.
Foto: Privat

Mere om: