16. maj. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Se det sjove billede: Niels og Stine fra Landmand søger kærlighed fik dejlig overraskelse

Stine og Niels 
Stine og Niels
Foto: Søren Jul Lamberth
Lige om lidt skal Stine og Niels fra "Landmand søger kærlighed" giftes, og i weekenden overraskede vennerne dem med polterabend.

Det er knap to år siden, at Stine og Niels mødte hinanden i ”Landmand søger kærlighed”, og lige om lidt givet de hinanden deres ja.

Parret skal giftes, og vielsen skal stå hjemme i haven på deres dejlige ejendom i Brørup, mens den efterfølgende bryllupsfest skal holdes ude i den gamle staldbygning.

Snart klar til bryllup

Parret har brugt de sidste mange måneder på at få den gjort klar til den store kærlighedsdag, men i weekenden kunne de holde en velfortjent pause fra arbejdet.

”Landmand søger kærlighed”-parret fik sig nemlig en dejlig overraskelse af vennerne, som havde arrangeret polterabend for dem.

Overrasket af vennerne

”I går var der polterabend, det var vi overhovedet ikke forberedte på. Jeg var faktisk lige gået i bad, da vi blev overrasket. Vi har uden tvivl de bedste venner og veninder, tak for en dejlig dag", skriver Stine til fotoet af hende og hendes kommende mand, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Stine og Niels skal giftes lørdag 28. maj.

Læs mere om: