26. feb. 2023
Af Sofie Nymand

Se det virkelige billede fra Dansegarderoben: Reddede dansepigerne Cirkusrevyen?

Dansepigerne fra "Dansegarderoben"
Dansepigerne fra "Dansegarderoben"
Foto: Tine Harden/ TV 2
Reddede dansepigerne virkelig cirkusrevyen dengang i 1970'erne.

I TV 2s “Dansegarderoben” følger vi otte dansepiger i 70’erne, der får chancen for at være en del af årets Cirkusrevyen.

Søndag aften rullede fjerde afsnit over skærmen, og her ser vi, hvordan den i forvejen hårdtprøvede revydirektør, Preben Kaas, får sved på panden.

Året 1975 er et katastrofeår for revyen, som har mistet publikumsmagneten Dirch Passer til fordel for Holstebro-revyen.

Preben Kaas sætter alle sejl til for at skabe opmærksomhed om revyen og inviterer journalister fra landets kulørte blade og aviser til en smagsprøve på, hvad de kan forvente.

Det går dog ikke som ønsket.

Skete det i virkeligheden?

Mens revyens trækplaster Jørgen Ryg er på scenen, begynder det at regne, og regnen mod teltdugen overdøver sketchen.

Preben Kaas tænker hurtigt og får dansepigerne på scene. De optræder letpåklædte i hjortekostumer, og pressen er så vilde med dem, at det er danserne, der løber med opmærksomheden og al omtalen.

Kort sagt dansepigerne redder dagen.

“Dansegarderoben” er inspireret af virkelige hændelser – og en del uvirkelige.

Rammerne og flere elementer af serien er taget fra virkeligheden, men seriens forfattere, Ditte Hansen og Louise Mieritz, har tilført det en god portion fiktion.

Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Cirkusrevyens dansepigerne virkelig reddede revyen dengang i 70’erne.

– Hjortenummeret har været med i Cirkusrevyen, men det var året efter i 1976, fortæller Rikke Rottensten.

Rikke Rottensten er museumsinspektør ved Frederiksbergmuseerne, og sammen med Berlingskes teaterredaktør, Jakob Steen Olsen, har hun skrevet biografierne om Preben Kaas og Lisbet Dahl.

Cirkusrevyens dansepiger i 1976
Cirkusrevyens dansepiger i 1976
Foto: Ritzau Scanpix

Hun kan ikke med sikkerhed sige, om pressemødet, der bliver skildret i “Dansegarderoben”, har fundet sted. Men i 1975 gjorde Cirkusrevyens dansepiger sig i hvert fald bemærket i pressen:

“Preben Kaas kan prise sig lykkelig over, at han valgte at lægge et par balletnumre ind som pausefyld i dette års Cirkusrevy. I starten var det kun meningen, at pigerne skulle optræde som øjenfryd, men nu er de pludselig blevet et af revyens hovednumre,” skrev BILLED-BLADET i 1975, hvor artiklen spåede en stor fremtid for dansk revys dansepiger:

“Når de er på scenen i Cirkusrevyens telt, så kan de deres ting, og mon ikke de kan være med til at bane vejen for en tilbagevenden af korpigerne i Danmarks revyer”.

De 'ansigtsløse' dansere

Rikke Rottensten forklarer, at begrebet ’korpiger’ her dækker over de ’ansigtsløse’ dansere, som stod bag hovednavnene – 'bagtæppet', om man vil.

– Traditionen med dansepiger i revyerne begyndte helt tilbage i begyndelsen af 1900-tallet med korpiger på Scala Teatret.

Dengang er der mere show og varieté over det end egentlig revy, men det vender koryfæet Stig Lommer om på nogle år senere.

– Han synes, at dansepiger i revy er støvet. Derimod har han de såkaldte Lommer-piger, der har småroller, kommer ind med rekvisitter på scenen og ellers er øjenfryd.

Senere kommer dansepigerne tilbage, og særligt i Cirkusrevyen spiller balletteten, som danserne bliver kaldt, en vigtig rolle.

– Preben Kaas mener, at balletten har en vigtig funktion i at skabe en helhed i revyen. Dansenumrene bliver brugt som en pause mellem sketcherne, og han ved, at publikum er glade for dem.

Og så sker der noget

Dansepigerne skal stadig være revyens øjenfryd, men som man netop ser det i fjerde afsnit af “Dansegarderoben”, sker der noget i midten af 70’erne.

– Dansepigerne bliver nu ført frem med navne, og de begynder at blive anerkendt på en ny måde. Det er også i de år, hvor Britt Bendixen kommer til som koreograf, og der sker noget. Før var det mænd, der koreograferede, men nu kommer kvinder til.

– Preben Kaas lader balletten fylde mere og mere. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde ham feminist, men han har sans for, hvilken vej vinden blæser.

70’ernes dansepiger kommer ikke til at bane vejen for flere ’korpiger’ i de danske revyer. De kommer dog til at bane vejen for fremtidige dansere i Cirkusrevyen.

I dag holder Cirkusrevyen fast i traditionen med dansere, der i 1980’erne begynder at inkludere mænd.

Læs mere om: