Silas Holst jubler: Endelig tilbage hos børnene

Silas Holst

Silas Holst

Foto: Hanne Juul
De seneste dage har været ganske specielle for Silas Holst.

De seneste dage har været ganske specielle for Silas Holst.

Han har været i nær kontakt med én, der var ramt af corona, og han har derfor været i selvisolation.

Han har brugt tiden i sin kærestes lejlighed helt alene, men nu kan den dygtige danser endelig ånde lettet op.

I dag har Silas Holst nemlig fået svar på sin coronatest, og heldigvis er der ikke påvist smitte.

Det betyder, at han kan vende tilbage i ”Vild med dans”-studiet på fredag, og vigtigst af alt kan han igen være sammen med sine to børn, Maggie My og Bob Jones.

”ENDELIG tilbage hos mine to”, skriver Silas Holst til et skønt billede af ham og børnene på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

Også dansepartneren Nukâka Coster-Waldau har fået et negativt svar på sin coronatest, og det samme gælder Karina Frimodt og Janus Bakrawi, der heller ikke kunne være på gulvet i ”Vild med dans” fredag aften.

De gode nyheder betyder, at parrene kan genoptage deres træning, og at konkurrencen kan fortsætte på fredag på Danmarks bedste dansegulv.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden