9. aug. 2023
Af Karina Didriksen

Simi Jans søn imponerer med en 9-retters menu: Deler billeder af maden

Simi Jan.
Simi Jan.
Foto: Mikael Rieck
TV 2-korrespondenten Simi Jan er stolt af sin niårige søn, Adam, som med hjælp fra sin kusine har kreeret en 9-retters menu til familien.

Der er en lille kok gemt i maven på Simi Jans ældste søn, niårige Adam.

I hvert fald er den lille gut vild med at lave mad og forkæle familien med sine kreationer.

I et opslag på Instagram skriver Simi Jan, at hendes søn har imponeret ved at lave en 9-retters menu derhjemme.

Han var dog ikke alene om det, han fik nemlig hjælp af sin jævnaldrende kusine. Og den stolte mor stod på sidelinjen som hjælpe-kok.

Simi Jan har delt billeder af nogle af retterne, der kan ses her, og på menuen var blandt andet avocado, æbler, kød, pandekager og blå nudler.

TV 2-korrespondenten skriver, at hendes søn og hans kusine selv sammensatte den store menu, og at der blev kælet for detaljerne.

De to unge kokke var godt trætte bagefter, men de fik masser af ros og stjerner for deres madlavning.

Og ifølge Simi Jan, så sagde hendes yngste søn, Daniel, at han bedre kunne lide sin storebrors restaurant end sin mors.

Hun har altså nu fået konkurrence i køkkenet og erkender, at hun nu må oppe sig lidt fremover!

Læs mere om: