1. jun. 2023
Af Majken Munk

Sofie Linde var utilfreds med farven i Linde på Langeland: Sådan ser rummet med fugtskade ud nu

Sofie Linde
Sofie Linde
Foto: Hanne Juul
I Vennely er et rum udstyret med en stor fugtskade, og det bliver først malet blåt. Det huer dog ikke Sofie Linde.

Malerarbejdet er i fuld gang i Sofie Linde og Joakim Ingversens sommerhus Vennely.

Sofie Linde har engageret en lang række af sine venner, som har hjulpet til med at male i rummene ovenpå.

Ét af rummene er udstyret med en stor fugtskade på den ene væg, som særlig Sofie Linde er glad for.

Det er hendes ven designeren Morten Ussing, der maler i netop det værelse, og han har valgt en blå farve til væggen.

Da han er færdig med at male, er det som om, at det bare ikke helt fungerer.

- Min 'pride and joy' herinde er jo den her fugtskade, som jeg synes, er den pæneste i hele verden. Jeg synes virkelig, den er flot, og jeg synes bare ikke, den blå gør noget godt for min fugtskade, fortæller Sofie Linde i programmet.

- Men det var et eller andet ved at se Morten så entusiastisk, og så tænkte jeg: ”Når det hele er malet, så bliver det fedt. Den er bare ikke helt… Men den passer ikke til fugtskaden. Og det er den, hele rummet ligesom skal bygges op om, uddyber hun i ”Linde på Langeland”.

Siden har familien fået rummet malet om, og Sofie Linde har delt et privat billede fra rummet, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.

Rummet med fugtskade i Sofie Lindes sommerhus Vennely
Sådan er rummet med fugtskaden på væggen kommet til at se ud, efter det blev malet om og møbleret.
Foto: Privat

Ud fra billedet er rummet blevet malet i en mørkere brunlig nuance, hvor der er givet plads til, at den store fugtskade ligner et smukt vægmaleri.

Læs mere om: