Lørdag, 10. september 2022 - af Karina Didriksen

Sonny Fredie-Pedersen om Vild med dans: Mine forældre og Gigi fulgte med

Sonny Fredie-Pedersen.

Sonny Fredie-Pedersen.

Foto: Dan Mariegaard
Den nye ”Vild med dans”-dommer Sonny Fredie-Pedersen får stor opbakning af sin familie.

Sonny Fredie-Pedersen fik sin debut som dommer i ”Vild med dans” til premieren fredag den 9. september.

Den 35-årige professionelle danser fik æren af at få pladsen midt i dommerpanelet, og derhjemme kunne hans familie følge med på skærmen, når han bedømte nydanserne.

Sonny Freddie Pedersens forældre er Søs og Mickey Fredie-Pedersen, som har en danseskole på Amager, og hans storesøster, Gigi Fredie-Pedersen, underviser i dans.

Familien var ikke med i studiet på premiereaftenen, men de bakker op om hans nye dommertjans.

- De er stolte. Og jeg ved, at de har siddet derhjemme og fulgt med, fortalte en glad Sonny Fredie-Pedersen til BILLED-BLADET efter showet og tilføjede:

- Jeg ved dog ikke, hvor det blev, og om de sidder hos min søster eller ude hos mine forældre. Men jeg ved, at de har fulgt med i ”Vild med dans” i aften. Så jeg håber, de er stolte af mig.

Var barnestjerne

Sonny Fredie-Pedersen har danset, siden han var barn, og han huskes især som barnestjerne i DR-dokumentarserien ”Ingen slinger i valsen” fra 1998.

Dengang var han blot 11 år gammel, og seerne kunne følge ham og dansepartneren Jeanne, mens de trænede til et verdensmesterskab.

Han har boet og arbejdet i USA siden 2009, men nu er han altså tilbage i Danmark for at være dommer i ”Vild med dans”.

Foto: Dan Mariegaard

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden