25. sep. 2020
Af Karina Didriksen

Sonny Fredie-Pedersen: Sådan er mit liv i USA

Sonny Fredie-Pedersen.
Sonny Fredie-Pedersen.
Foto: Søren Lamberth
I 2009 flyttede Sonny Fredie-Pedersen til Los Angeles, hvor han både arbejder og bor.

Sonny Fredie-Pedersen har de seneste 11 år gjort karriere i USA som koreograf og danser, og når han ikke arbejder, nyder han at slappe af i sit dejlige hjem i Californien.

- Jeg bor i L.A. County, hvor jeg købte et hus sidste år. Så nu har jeg min egen ejendom, og det er nok det, man i Danmark ville kalde for en ranch, hvis man kom forbi, siger danseren til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Der er to stalde, men ingen dyr, men det ligger lige ud til et naturområde, så man ville kunne ride direkte fra ejendommen og op i bjergene. Jeg er et stort naturmenneske, så drømmen er at få nogle små minigeder og sådan noget en dag.

Vandrer i bjergene

Selv om en stor del af Sonny Fredie-Pedersens liv består af dans, så er det ikke det, han bruger sine fridage på.

- Enten er det at slappe fuldstændig af og være ved poolen, og ellers tager jeg ud og hiker i bjergene, siger han og tilføjer med et smil:

- Men på mange punkter er jeg også stadig lidt barnlig, så jeg kan godt lide at tage i Disneyland eller på Six Flag Magic Mountain og køre i rutsjebaner.

33-årige Sonny Fredie-Pedersen er aktuel som dansekaptajn i TV 2-showet ”Den vildeste danser”.

Læs mere om: