
Sonny Fredie Pedersens søde minde med søsteren

Fredag 28. oktober skal den nye dommer, Sonny Fredie Pedersen, for første gang med til ”Vild med dans” Knæk Cancer.
Det foregår som vanligt på balletmester og ”Vild med dans”-dommer Nikolaj Hübbes hjemmebane, Det Kongelige Teater.
- Hübbe har lovet, at jeg skal op på hans kontor, og at han vil vise mig rundt, fortalte Sonny Fredie Pedersen efter ”Vild med dans” den 21. oktober.

Den unge ”Vild med dans”-dommer, der selv er danser og koreograf, har dog tidligere været på Det Kongelige Teater.

Optrådte med sin søster
- Faktisk har jeg i 2008, da Nikolaj Hübbe lige var blevet balletmester, optrådt sammen med min søster til juletræsbal på Det Kongelige Teater, husker Sonny om den fine oplevelse med sin fire år ældre søster Gigi, som han her ses sammen med i 2008.

Her indtager søskendeparret en dansepositur til ære for fotografen.

- Og så har jeg også været der flere gange som publikum og set teater.
En ny rolle
Nu bliver det en helt anden rolle Sonny Fredie Pedersen skal indtage på det fine gamle teater.
Nemlig med plads i "Vild med dans"-dommerpanelet.

- Det glæder jeg mig meget til. Det bliver en stor og vigtig aften.
Et godt formål
Lige som de øvrige deltagere i aftenen glæder Sonny Fredie Pedersen sig til, at der skal samles – forhåbentlig mange – penge ind til det gode formål.