30. jan. 2018
Af Laura Dalgård Hansen

Stephanie fra Årgang 0: Drømmer om at blive lærer eller pædagog

Stephanie Van der Watt
Foto: Krestine Havemann
Stephanie fra "Årgang 0" har i en længere periode gerne villet være journalist, men nu er det drømmen om at blive lærer eller pædagog, der trækker.

I denne sæson af "Årgang 0" har man blandt andet fulgt Stephanie og hendes overvejelser omkring, hvad der skal ske efter 10. klasse. Sammen med sine forældre overvejede Stephanie nøje, hvad hun skulle vælge, og valget faldt på den to-årige HF-uddannelse.

- For mig har det været det rigtige, fortæller Stephanie om sit valg.

Stephanie vil være lærer eller pædagog

Den 18-årige teenager har drømt om at blive journalist, men nu er det et andet fag, der har fanget Stephanies interesse.

- Jeg skiftede over til noget helt andet efter en form for praktikuge. Der var nogle pædagoger og skolelærere ude på skolen, og det fangede mig lidt mere, forklarer hun.

- Det har med børn at gøre, og det tiltaler mig mere. Det er det, der er drømmen, siger hun med ro i stemmen.

Stephanie vil gerne lære fra sig

Hvilken af de to fag det skal være, er hun dog endnu ikke helt sikker på.

- Jeg gider heller ikke bare tørre røv og pudse næse. Men sådan på mellemtrinnet, hvor de godt kan selv, men hvor man også kan lære dem noget. Det er det, der tiltaler mig, fortæller Stephanie, der nyder det første år på HF.

Gå på opdagelse i de skønne billeder af "Årgang 0"-børnene og deres familier gennem tiden herunder:

GALLERI: Årgang 0 (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: