1. aug. 2016
Af Juliane Olsen

Stine Bjerre Jørgensen: Tid til kærlighed inden OL

Stine Bjerre Jørgensen og Casper U. Mortensen
Stine Bjerre Jørgensen og Casper U. Mortensen
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV 2-sportsjournalisten Stine Bjerre Jørgensen har brugt tid med sin forlovede Casper U. Mortensen, inden turen går mod OL i Rio de Janeiro.

Den 34-årige sportsjournalist på TV 2, Stine Bjerre Jørgensen, sætter meget snart kursen mod De Olympiske Lege i Rio de Janeiro.

Hun får dog godt selskab af sin forlovede, håndboldspilleren Casper U. Mortensen, der også deltager i OL.

- Sidste aften med ham her inden afrejse, skriver Stine Bjerre Jørgensen på Facebook.

LÆS MERE: Stine Bjerre Jørgensen glæder sig til OL

Parret omfavner

Billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, der ledsager teksten, viser det nyforlovede par i en omfavnelse.

En del af Stine Bjerre Jørgensens følgere ønsker hende herefter en god tur til Rio de Janeiro sammen med Casper U. Mortensen.

Det er anden gang, at TV 2-journalisten skal dække OL, for hun var også med for fire år siden i London.

Frieriet var en overraskelse

Stine Bjerre Jørgensen blev i juni forlovet med Casper U. Mortensen, som hun har dannet par med siden 2010.

Det skete under en romantisk ferie på Maldiverne, hvor håndboldspilleren overraskede sin kæreste med det store spørgsmål.

Dette års OL i Rio de Janeiro starter med åbningsceremoni den 5. august, og sportsbegivenheden slutter igen den 21. august.

Læs mere om: