15. jan. 2021
Af Liz Rørsig

Stine Bjerre Mortensen er Årets kvindelige sportsvært: Jeg er så glad

Stine Bjerre Mortensen
Stine Bjerre Mortensen.
Foto: Hanne Juul.
Stine Bjerre Mortensen er virkelig glad og taknemmelig for, at BILLED-BLADETs læsere har kåret hende som ”Årets kvindelige sportsvært”.

- Hvor er det fantastisk. Det betyder sindssygt meget for mig at vinde denne pris, og det gør mig virkelig, virkelig glad, sagde Stine Bjerre Mortensen til BILLED-BLADET, da hun fik nyheden om, at hun har vundet TV-GULD i kategorien ”Årets kvindelige sportsvært”.

Tak til læserne

- Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak til læserne – og BILLED-BLADET - for at uddele prisen. At få den anerkendelse for ens arbejde er jeg enormt taknemmelig for, fortalte den glade TV-GULD-vinder.

Vinder igen

Det er fjerde gang, at Stine Bjerre Mortensen vinder TV-GULD. Sportsværten var nomineret i kategorien sammen med Josefine Høgh og sidste års vinder, Tina Müller.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med prisen og vil samtidig gerne sige tak til alle jer, som har stemt.

Læs interviewet med Stine Bjerre Mortensen og alle de andre vindere i BILLED-BLADET nr. 3, der er på gaden den 21. januar 2021.

Læs mere om: