21. mar. 2022
Af Liz Rørsig

Thomas Bo Larsen fortæller om sit årelange misbrug: Så langt ude var jeg

Thomas Bo Larsen
Thomas Bo Larsen.
Foto: Martin Høien
Thomas Bo Larsen fortæller Lene Beier i programmet “Langt ude i Lapland” på TV 2 om sit misbrug, og hvor langt ude han var.

Under Lene Beier og Thomas Bo Larsens eventyr til Lapland deler de deres personlige historier med hinanden.

Thomas fortæller, hvordan han for ni år siden kom ud af sit årelange alkohol- og stofmisbrug gennem fællesskabet med AA – Anonyme Alkoholikere. Skuespilleren fortæller også, hvor langt ude han var, før det skete.

– Når afhængigheden først får fat i dig, kan du intet stille op. Man er magtesløs, og det er så stærkt, at man ikke kan klare det alene, fortæller Thomas Bo Larsen til BILLED-BLADET.

Nåede bunden

– Jeg nåede bunden ved at drikke og tage kokain hver dag. Jeg fik alkoholbetændelse i benet og havde til sidst ikke energi til noget. Jeg kunne ikke mere og ville ikke leve mere, lyder det fra Thomas Bo Larsen.

– Jeg var til sidst heldig at finde ind i fællesskabet med AA. Min far døde af alkohol, og jeg havde også stillet træskoene, hvis jeg var blevet ved, siger skuespilleren ærligt.

Læs mere om: