22. okt. 2025
Af Lærke Valentin

Thomas Evers Poulsen deler billeder midt i svær tid: Så meget ligner han sin far

Thomas Evers Poulsen deler gamle billeder af sin far, og sikke de ligner hinanden.
Thomas Evers Poulsen deler gamle billeder af sin far, og sikke de ligner hinanden.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
I forbindelse med "Knæk Cancer"-ugen har Thomas Evers Poulsen været på loftet og fundet en række fine billeder af sin far, som er kræftramt.

I disse uger danser Thomas Evers Poulsen rundt på dansegulvet i "Vild med dans" sammen med sin dansepartner Camilla Ottesen.

Danseparret scorer højt i både point fra dommerne og stemmer fra seerne, hvilket må glæde dem begge.

Når Thomas Evers Poulsen ikke bruger al sin energi i øvelokalet, prioriterer han også at bruge meget tid sammen med sin far.

Abonnement på BILLED-BLADET

I januar flyttede faren på plejehjem og stoppede samtidig med at få immunterapi.

Han er næsten 80 år gammel og hårdt ramt efter kræftbehandlingen, men over for BILLED-BLADET afslørede Thomas Evers Poulsen, at faren stadig holder øje med sin søn fredag efter fredag, når han danser rundt i "Vild med dans."

Efter at Thomas Evers Poulsens far fik konstateret kræft, har "Knæk Cancer"-ugen betydet ekstra meget for danseren.

Han har netop været en tur på loftet for at finde billeder af sin far fra dengang, han var mere frisk.

Annonce

Og på billederne er det tydeligt, at faren ikke kan løbe fra, at han er far til Thomas. De ligner nemlig hinanden på en prik.

I opslaget skriver Thomas Evers Poulsen således:

- Det er nok også fra ham jeg har det positive sind, jeg håber bare ikke jeg aver hans smag i utrolig dårlige vittigheder 😂♥️

På fredag skal parret danse i den gode sags tjeneste for at samle penge ind til kræftforskning.

Annonce

Ingen af parrene skal derfor være bange for at ryge ud af konkurrencen, og Thomas Evers Poulsens far er dermed sikret at se sin søn mindst to gange mere på skærmen.

Mere om: