Thomas Evers Poulsen: Har svært ved at forstå min dansepartners dialekt

Thomas Evers Poulsen og Dak Wichangoen

Thomas Evers Poulsen og Dak Laddaporn Wichangoen

Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET

Det kan være svært for ”Vild med dans”-stjernen Thomas Evers Poulsen at følge med, når hans dansepartner - thailandsk-fødte Dak Wichangoen - slår over i dialekt.

Søndag, 3. september 2017 - af Helle Skram de Fries

Chefkokken Dak Laddaporn Wichangoen, der er Thomas Evers' dansepartner i den nye sæson af "Vild med dans", er født i Thailand, og flere har spurgt Thomas Evers Poulsen, om han har svært ved at forstå Dak, når hun taler.

- Og ja, det har jeg – altså når hun slår over i jysk, erkender Thomas Evers Poulsen med et grin.

 

Dak Wichangoen er nemlig vokset op i Holstebro og taler et klingende jysk.

Premiere på Vild med dans lige om hjørnet

Det store startskud til ”Vild med dans” 2017 er lige rundt om hjørnet. Premieren er d. 8. september, men Thomas Evers Poulsen ved allerede nu, at hans partner, Dak Wichangoen, der er chefkok på Michelin-restaurantern Kiin Kiin i København, er latindanser.

- Så det er dejligt, vi skal danse cha-cha-cha, og det går godt. Det er lidt udfordrende for Dak at skulle være sexet – hun er mest vant til at have forklæde på.

- Men hun har heldigvis gået i høje hæle, siden hun var 11 år. Det har hendes mor lært hende, så det er ikke noget problem.

Vild med dans-veteran

Thomas Evers Poulsen er en af veteranerne i "Vild med dans". Og hele to gange har han vundet konkurrencen. I den allerførste sæson vandt han sammen med skuespiller Mia Lyhne, og senest vandt han med skuespiller Ena Spottag i 2015.

Ena Spottag og Thomas Evers Poulsen begejstrede seere, dommere og pbulikum med både skønne og sjove latindanse...

Foto: Hanne Juul

og med elegante standarddanse ...

Foto: Hanne Juul