20. nov. 2018
Af Helle Skram de Fries

TILLYKKE: Molly Egelind fylder 31

Molly Egelind.
Molly Egelind.
Foto: Birger Storm
Skuespiller og "Vild med dans"-finalist Molly Egelind har meget travlt med træning i denne uge.

Den 20. november fylder skuespiller og ”Vild med dans”-deltager Molly Egelind 31 år, men der bliver næppe tid til megen festivitas. Frem til fredag bor Molly Egelind nærmest i træningslokalet på Østerbro i København, hvor hun gør sig klar til finalen sammen med dansepartneren Mads Vad.

Fredag 16. november brillerede parret endnu en gang på dansegulvet og gik videre fra seminalen til den store finale i Forum Horsens.

Imponeret fra starten

Molly Egelind har imponeret fra starten, men selv om hun startede på et højt niveau, har hun formået at blive dygtigere for hver gang.

Og nu er hun – uden at have været i en omdans – i finalen, hvor hun og Mads Vad skal dyste mod Simon Stenspil og Asta Björk.

Den bedste gave

Den bedste fødselsdagsgave Molly Egelind kan få, er uden tvivl, at det bliver hende og Mads, der står med vindertrofæet i Forum Horsens.

Og der bliver næppe meget fødselsdagsfejring, før den finale er danset, for den ihærdige skuespiller træner nærmest i døgndrift med sin partner.

Men lidt fejring bliver der vel på hjemmefronten sammen med manden, Benjamin Hasselflug og deres fireårige datter, Elinor.

https://imgix.billedbladet.dk/20181109_lhl8384a.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Udover ”Vild med dans” kan Molly Egelind i øjeblikket også opleves i ”Sygeplejeskolen” på TV 2 Charlie, hvor hun har rollen som eleven Anna Rosenfeld.

Læs mere om: