8. aug. 2018
Af af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Sisse Fisker fylder 42 år

Sisse Fisker
Sisse Fisker
Foto: Birger Storm
Sisse Fisker skal arbejde på sin fødselsdag onsdag, men der bliver også tid til sjov på vandet.

Vejrudsigten lover sol og sommervarme onsdag, hvor Sisse Fisker fylder 42 år.

Og den sporty fødselar har tænkt sig at nyde højtrykket på en dag, der bliver en god blanding af fødselsdagsfejring og arbejde med hjertebarnet SMILfonden, som Sisse stiftede for fire år siden.

Travl fødselsdag

- Jeg skal bruge fødselsdagen i SMILfonden på at planlægge en tur i Legoland for 300 alvorligt syge børn og deres familier. Desuden ønsker jeg mig godt vejr, så jeg kan komme ud på mit standup-paddleboard, fortæller en glad Sisse Fisker til BILLED-BLADET.

Lige flyttet

Sisse og manden Sune Mogensen er sammen med sønnerne, Samuel, 8, og Isak, 6, for nylig flyttet i hus nær Furesøen, hvor hele familien elsker at boltre sig i naturen med både vand og skov.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: