15. maj. 2018
Af Karina Didriksen

TILLYKKE: Ulla Terkelsen fylder 74 år

Ulla Terkelsen.
Ulla Terkelsen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
TV 2’s legendariske korrespondent Ulla Terkelsen kan fejre sin 74-års fødselsdag.

Ulla Terkelsen blev født den 15. maj 1944 i Aarhus, og hun kan dermed fejre sin 74-års fødselsdag tirsdag.

TV 2’s garvede reporter har rejst land og rige rundt, siden hun i 1967 blev ansat hos DR som journalist og korrespondent.

I 1988 fik konkurrenten fingrene i hende, og Ulla Terkelsen blev TV 2’s første nyhedschef.

Siden da har hun været ansat hos TV 2 – det meste af tiden som udenrigskorrespondent i alverdens brændpunkter.

Skal dække royalt bryllup

Ulla Terkelsen har dækket talrige begivenheder gennem sin lange karriere som korrespondent, og i øjeblikket er hun ved at forberede sig til den næste store af slagsen.

Hun skal nemlig rapportere fra prins Harry og Meghan Markles bryllup i London lørdag den 19. maj.

Selv om jobbet fylder meget, så nyder Ulla Terkelsen også at bruge tid sammen med sin søn, Nicholas, og børnebørnene Alma og Storm.

Læs mere om: