
TV 2 bekræfter: Jørgen Leth er med i Det sidste ord

Mandag aften døde Jørgen Leth efter kort tids sygdom. Han blev 88 år gammel.
Et af de store spørgsmål, der meldte sig efter hans død, var, hvorvidt den folkekære cykelkommentator var med i "Det sidste ord", og nu bekræfter TV 2, at det er han.

Således blænder TV 2 på søndag den 5. oktober klokken 20 op for "Det sidste ord", hvor Mikael Bertelsen får sig en snak om livet og Jørgens Leths virke i "Det sidste ord".
– Da jeg forberedte samtalen med Jørgen Leth, ønskede han, at der skulle være en napoleonskage i baglokalet til tv-studiet og en flaske af hans yndlingssnaps i kulissen. Flasken blev der ikke taget hul på, for da vi først kom i gang, så gav det sig selv. Måske fordi vi var i det samme studie, hvor Jørgen Leth for mange år siden optog filmen "Det gode og det onde", udtaler Mikael Bertelsen om udsendelsen i en pressemeddelelse.
Jørgen Leth er den niende, der medvirker i interviewserien, hvor afsnittene først sendes efter interviewpersonens død.
Tidligere har Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing, Lise Nørgaard, Ritt Bjerregaard, Peter Belli, Erik Clausen og Jytte Abildstrøm medvirket i "Det sidste ord".
"Det sidste ord" med Jørgen Leth sendes på TV 2 søndag kl. 20 og på TV 2 Play.
