24. jan. 2018
Af Pernille Moe

TV 2 NEWS-værtene Janni og Lasse: Sammen for sidste gang

Janni Pedersen og Lasse Sjørslev
Janni Pedersen og Lasse Sjørslev
Foto: Jeppe Michael Jensen
Klokken 16 sætter TV 2-værterne Janni Pedersen og Lasse Sjørslev sig for sidste gang sammen foran kameraet for at levere nyheder på TV 2 NEWS.

Så oprandt dagen, hvor det populære TV 2-NEWS værtspar, Jannie og Lasse, sender sammen for sidste gang.

Dermed slutter fem års makkerskab, som begge værter har været vældig godt tilfredse med.

- Vi har det sjovt sammen, har Lasse Sjørslev tidligere fortalt til BILLED-BLADET, mens Janni Pedersen mener, at deres lille team også har været gode til at løfte hinanden.

- Ja, vi kan hjælpe hinanden, også fagligt. Jannie er en god sparringspartner, siger Lasse.

Plads til sjov

Parret er dog ikke kun kendt for deres seriøse nyhedsdækning, men også deres humor.

- Du er lun, og jeg er skør, fortæller Janni og fortsætter - Jeg er den, der bobler over hele tiden i vores pauser.

Janni og Lasse kender hinanden så godt, at de ikke behøver at sige så meget, og tingene kører bare. Lige fra kaffebrygningen til fordelingen af interviews, hvor Jannie har stået for krimistoffet og de lidt mere følsomme emner, mens Lasse har taget sig af politik.

Lasse til TV 2

Nu er det så slut med "Janni og Lasse" på TV 2 NEWS. Mens Lasse Sjøslev skal over på hovedkanalen og lave 19 Nyhederne, bliver Janni Pedersen på TV NEWS og får Troels Mylenberg som ny makker.

Læs mere om: