19. feb. 2020
Af af Stine Ramlyng og Camilla Maria Johansen

Tv-kok Claus Holm fylder 50 år: Sådan fejrer han det

Claus Holm og hustruen Anne
Claus Holm og hustruen Anne
Foto: Kaspar Wenstrup
Claus Holm, der i øjeblikket er aktuel i programmet "Fede fede kokke" på TV 2 FRI har givet sig selv en flot fødselsdagsgave: Et væggtab på - indtil videre - over 16 kilo.

Selv om man fylder rundt, behøver man ikke at være rund. Særligt ikke, hvis man drømmer om at blive gammel med sin hustru.

- Jeg vil blive gammel med Anne. Man kan ikke tillade sig at sidde og være tyk og dø af det. Overvægt er jo en de største årsager til død efterhånden.

- Og så tænker jeg bare, at når man elsker hinanden og har børn, kone, mand og ting og sager, har man også en form for forpligtelse, siger Claus Holm, der fylder 50 år i dag, onsdag den 19. februar.

Drømmer om endnu større vægttab

Som 49-årig havde den engang 121 kilo tunge Claus Holm et stort ønske: At have en vægt under 100 kilo.

Og indtil videre går det fint med den ændrede livsstil, fortæller Claus Holm, der for tiden er aktuel i TV 2 FRI-programmet "Fem fede kokke".

Siden oktober har han sammen med fire andre overvægtige kokke forsøgt at lægge livsstilen markant om. Til den sunde side vel og mærke.

https://imgix.billedbladet.dk/nyclaus.jpg
Claus Holm før og efter
Foto: Martin Høien og Kaspar Wenstrup

Festen bliver først til sommer

Den runde dag fejrer han med venner og familie.

- Det er jo en onsdag, så jeg inviterer folk herned til kaffe og kage. Det bliver bare helt stille og roligt, fortalte tv-kokken, da BILLED-BLADET interviewede ham i hans køkkenværksted i Svendborg.

Så der bliver ikke nogen stor fest?

- Det bliver nok først til sommer, siger den glade kok og smiler.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med dagen.

Læs mere om: