Tv-kokke overraskede: Fik vild idé på direkte tv
Tirsdag er der premiere på en ny omgang "Fem fede kokke", hvor en række kokke skal smide de overflødige kilo.
Med på holdet er kokkene Tommy Fischer og Magnus Sonne, der igennem programmet er kommet til at se hinanden som brødre.
Det forhold fortalte de om i "Go' morgen Danmark", hvor makkerparret også fik en ret overraskende idé.
På direkte tv
Egentlig var kokkene Tommy Fischer og Magnus Sonne i "Go' morgen Danmark"-studiet, fordi de skulle fortælle om deres forløb i "Fem fede kokke".
Igennem programmet er de to blevet tætte, blandt andet fordi de begge var de tungeste på holdet, men også fordi de har været gode til at presse hinanden til at yde mere.
Tommy Fischer og Magnus Sonne lavede et væddemål om, at den af de to, der tabte sig mindst, skulle have lavet en tatovering.
Ny tatovering
Men på morgen-tv blev det til endnu et væddemål. De skulle dyste i at tage flest mavebøjninger, og taberen skulle tatoveres på direkte tv.
Efter en meget tæt kamp måtte Tommy Fischer gøre sig klar til at få sin første tatovering nogensinde, men af solidaritet fik Magnus Sonne også lavet en.
Besøget i "Go' morgen Danmark" resulterede altså i, at Tommy Fischer fik en østers tatoveret på armen, mens Magnus Sonne fik omridset af fødeøen Bornholm.