
Undrer du dig? Derfor sender TV 2 ikke Linde på Langeland

De seneste fem onsdage har seere kunnet følge udviklingen hjemme i Sofie Linde og Joakim Ingversens sommerhus på Langeland.
Men denne onsdag er der ikke et nyt afsnit af ”Linde på Langeland” på kanalen.
Det er der en særlig grund til.
Overtager pladsen
For midt i programmets sendetid onsdag den 18. maj 2022 har TV 2 valgt fokusere på noget helt andet en husrenovering.

Der sendes nemlig årets Europa League finale, hvor Eintracht Frankfurt møder Rangers FC.
Finalen løber af stablen på Ramón Sánchez Pizjuán Stadium i Sevilla.
Kampen kan følges på TV 2 fra klokken 20.55.
Ny sendetid
Heldigvis går seerne ikke glip af sjette afsnit af ”Linde på Langeland”.

Det kommer ifølge TV 2’s sendeplaner onsdagen efter i stedet klokken 20.50, som det plejer.
Hvis man har et abonnement hos TV 2 Play, er det allerede muligt at se programmet der også.