Vild med dans-stjerner nyder solen
De fire "Vild med dans"-venner Morten Kjeldgaard, Mille Funk, Jenna Bagge og Michael Olesen er på de Kanariske Øer, nærmere bestemt Fuerteventura, hvor de underviser chartergæsterne fra Apollo Rejser i dans.
Dans under palmerne
- Vi danser to timer hver dag under palmerne, og det er så dejligt. Ellers har vi tid til at ligge ved poolen og nyde vejret som er helt perfekt. Og om aftenen er der liveband som spiller diverse standard- og latindanse, som gæsterne kan danse til, fortæller Morten Kjeldgaard.
Travle dansere
Firkløveren vender snart hjem fra 20 grader og sol til minusgrader i Danmark. Men selv om solen er svær at forlade, så er der mange aktiviteter, der skal passes herhjemme.
Morten Kjeldgaard arbejder som danselærer og er også personlig træner.
- Og så er jeg ved at tage en uddannelse som kostvejleder, og det er super spændende.