Vild med dans vandt over Phillip Faber
I foråret var ”Fællessang” med Phillip Faber det mest sete tv-program på sendefladen, men denne gang har det populære DR-program fået sig en hård konkurrent i TV 2’s ”Vild med dans”.
Den nye omgang af ”Fællessang” havde premiere fredag den 23. oktober kl. 20.00 – samme tidspunkt som ”Vild med dans” løber over skærmen på TV 2.
Seertallene for de to programmer er nu blevet offentliggjort, og det viser sig, at danskerne i sidste uge var mere vilde med dans end med sang.
Seerne var vilde med dans
Første del af ”Vild med dans – Knæk Cancer” havde 889.000 seere, mens ”Fællessang” havde 767.000 seere.
TV 2’s dansekonkurrence vandt dermed over Phillip Fabers sangprogram med 122.000 seere.
Den helt store vinder i sidste uge blev dog ”Den store bagedyst” på DR1, som lørdag aften havde over én million seere, helt nøjagtigt 1.002.000.