26. jun. 2025
Af Majken Munk

Virker som om Mai trækker den til roseceremonien: Sandheden er en helt anden

Mai i "Bachelorette"
Mai i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Som seer virker det, som om Mai trækker den med at uddele sine roser – særligt den til Alexander. Sandheden er dog en anden.

Deltagerne i ”Bachelorette” er blevet overrasket med, at ugens mingle faktisk fungerer som en roseceremoni.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

Emma og Mai har hver maksimalt fire roser, som de skal dele ud på roseceremonien. Mai giver fra start udtryk om, at hun kun bruger tre af sine fire roser.

Mai tager en snak med Nicolaj, og det udløser en rose i forbindelse med snakken.

Sådan ser det ikke ud, da Mai har sin snak med Alexander. Efter deres snak henter hun ikke en rose, og Alexander må vende tilbage til bordene uden en rose.

Da Mai hiver fat i Frederik, er det først, da de sammen følges op til bordene, hvor de andre deltagere står, hun giver ham en rose.

Mai har stadig en rose tilbage, da hun hiver fat i Alexander igen og giver ham en rose.

I en sync giver hun udtryk for, at hun trækker den lidt med at give Alexander sin rose.

Selv oplevede Mai dog ikke, at hun trak den så længe.

- Det er godt klippet sammen, for jeg synes ikke, jeg trak den så langt. Men det var både af hensyn til de andre, der stod tilbage, at det ikke bare var en efter en, der gik ned og kom tilbage med roser, fortæller hun.

Det var dog også en smule bevidst, at Alexander måtte vente lidt på at få sin rose.

- Jeg gjorde det med Alex for at forventningsafstemme. Jeg skulle have afklaret, at vi ikke er samme sted, og at det er okay. Det var virkelig dejligt at høre. Det er ikke for at pine ham. Det var vigtigt for mig at vise fysisk, at vi lige skal huske, hvad vi er her for – og der er andre end ham, fortæller hun.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-25/Foto---TV-2.jpg_bachelorette1.jpg
Foto: TV 2

Når man ser programmet, kan det måske virke som om, Mai er i tvivl om, hvem hun skulle give sine roser til.

Men sådan var det ikke helt.

- Jeg var ikke i tvivl i tvivl. De var alle tre nået længere end de tre, der var tilbage. På den måde vidste jeg godt, at hvis det skal gå nogen steder, skulle jeg vælge dem, fortæller hun.

Mere om: