X Factor Live: Se hvor Lise Rønnes elegante kjole er fra
For anden fredag i træk vender Lise Rønne tilbage på "X Factor"-scenen for at guide seerne igennem andet live-program.
Sammen med de ni artister skal fredagens "X Factor" bruges på at hylde den musik, der udkom i 2020.
Flot outfit
Sidste fredag var Lise Rønne i et smart grønt sæt. Denne fredag er hun trukket i noget mere afdæmpet.
Hun har cremehvid kjole på fra Sister Jane og en t-shirt fra Maison Labiche.
Dertil har hun sko på fra Acne Studios samt strømper fra danske Stine Goya.
Kærestens skyld
Efter halvandet år væk fra skærmen, laver Lise Rønne tv igen, men hun var meget i tvivl, da hun blev spurgt, om hun ville være vende tilbage til "X Factor".
Det var hendes kæreste Mikkel, der var med til at give hende det sidste skub til at vende tilbage til tv.
- Så sagde jeg til min kæreste, at nu måtte han sige, hvad jeg skulle gøre. Så sagde han: Du skal gøre det! siger Lise Rønne til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Det er jo en boble på syv uger, hvor jeg får lov at sprænge nogle rammer, og jeg får lov at træde ud af hverdagen. Hverdagen - det ved vi alle sammen - den har været meget den samme det sidste års tid. Det føles faktisk lige pludselig som en gave.