Claudia Rex døjer med smerter hver dag

Claudia Rex

Claudia Rex

Foto: Lars H. Laursen / BILLED-BLADET

Claudia Rex lange liv som danser har givet skader, der giver smerter hver dag. Men hun klynker ikke og ser positivt på livet fortæller danseren i TV3-programmet "Til middag hos".

Tirsdag, 15. november 2016 - af Liz Rørsig

Selv om det oftest er kæresten, Kasper Svenstrup, der står for at lave mad, når parret har gæster til middag, tog Claudia Rex imod udfordringen, da hun blev inviteret til at deltage i TV3-programmet "Til middag hos" sammen med Sara Maria Franch-Mærkedahl, Rasmus Jarlov og Per Wimmer.

- Det var super hyggeligt, og jeg var i et godt selskab med nogle inspirerende mennesker. Jeg fulgte blot madopskrifterne slavisk, og så gik det, fortæller Claudia til BILLED-BLADET.

Under middagen fortæller hun også om sit danseliv, der har medført, at hun døjer med smerter hver dag.

Få BILLED-BLADET leveret - hele sommeren
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Cladia Rex klynker ikke over smerter

- Lægerne kan ikke rigtigt finde ud af, hvad der er galt, og jeg er træt af at gå til læge efter at have gjort det med danseskader, siden jeg var 12 år. Så jeg går nu til noget akupunktur og laserterapi. Men jeg klynker ikke og ser positivt på livet.

LÆS OGSÅ: Claudia Rex: Jeg skal overtage min fars firma

- Jeg har lært at leve med det, og smerterne fylder ikke hele mit liv, men er en del af hverdagen. Det er bare med at komme op på hesten igen, siger Claudia, der heldigvis stadig kan undervise i dans, herunder på Pejsegården i Brønshøj. Man kunne også opleve hende under ”Knæk Cancer”-ugen i ”Vild med dans” på TV 2.