3. jun. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Elkjær og Laudrup i EM-hopla til fodboldfest

Preben Elkjær og Michael Laudrup
Preben Elkjær og Michael Laudrup
Foto: Martin Høien
Der var masser af højt humør og herlige kommentarer på programmet, da Michael Laudrup og Preben Elkjær sædvanen tro leverede varen med perfekt sammenspil til EM-optakt i København.

Fodboldlandsholdets tidligere superstjerner Preben Elkjær og Michael Laudrup var i hopla, da der var EM-optakt på programmet ved en herlig fodboldfest ved Ofelia Plads i København.

Elkjær og Laudrup er klar til EM

Elkjær og Laudrup og en håndfuld andre fodboldeksperter og tv-værter stillede op til en særlig præsentation i anledning af, at Viaplay og TV3+ dækker hele EM-slutrunden i fodbold fra start til slut.

Ligesom i de gode gamle 80’ere med dynamitholdet og deres rødvide version af totalfodbold med fuld fart frem fra første fløjt, er Preben Elkjær og Michael Laudrup også de absolutte frontfigurer på Viaplays EM-hold af eksperter og værter.

Blæser til angreb

Og man må sige, at Elkjær og Laudrup igen blæser til angreb denne sommer med EM-dækning af den imponerende og farverige slags.

Begge profiler havde noget på hjerte til den hyggelige Viaplay-præsentation.

- At spille på hjemmebane er noget helt specielt. Det er en kæmpe fordel, sagde Preben Elkjær, der forventer sig meget af det danske herrelandshold, som spiller på hjemmebane i København i Parken mod henholdsvis Finland, Belgien og Rusland.

Preben Elkjær
Preben Elkjær
Foto: Martin Høien

- De kommer ind til turneringen med en kæmpe optimisme, og når man så ovenikøbet skal spille på hjemmebane, så giver det kun yderligere optimisme, tilføjede Michael Laudrup.

Michael Laudrup
Michael Laudrup
Foto: Martin Høien

Klar til at gå på banen

I det hele taget ser Laudrup og Elkjær ekstremt meget frem til EM-slutrunden, og de er i hvert fald selv allerede nu i absolut topform og klar til at gå på banen som Danmarks mest fantastiske fodboldeksperter.

Læs mere om: