Højgravid Geggo sender kæmpe kærlighedserklæring lige før fødslen
- Hver dag sammen med dig er en fest... ...Okay så de sidste 9 måneder har måske ikke været sådan REN fest for dig, but you get my point #hormonella, skriver Geggo til et sødt billede af hende og manden Cengiz Salvarli, der venter en pige mere inden for den næste uges tid.
Geggos graviditet har ikke været en dans på roser, har hun flere gange fortalt. Hun har blandt andet døjet med smertefuld bækkenløsning kombineret med en alt for lav blodprocent og for tiden døjer den 30-årige tv-stjerne med den massive varme - ligesom mange andre danskere.
Jeg elsker dig for evigt
Linse Kesslers datter Geggo har flere søde ord til sin mand Cengiz, som hun giftede sig med ved et storslået bryllup på Kokkedal Slot i Nordsjælland den 27. april 2019.
- Jeg elsker dig forevigt, tak for at holde mig ud. I medgang og modgang, siger de jo - godt klaret skat #mrandmrssalvarli #når3blivertil4 @lordcengizsalvarli7, skriver Geggo til billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.