18. mar. 2022
Af Majken Munk

Kæmpe overraskelse! Jakob Kjeldbjerg modtager særlig hæder

Jakob Kjeldbjerg
Jakob Kjeldbjerg
Foto: Mikael Rieck
Den erfarne tv-vært Jakob Kjeldbjerg kunne fredag fejre noget helt særligt ved Reality Awards 2022.

I hele 22 sæsoner har det populære TV 3-program ”Robinson Ekspeditionen” kørt.

De seneste mange år har det været med Jakob Kjeldbjerg i spidsen som den højtråbende vært.

For det blev han fredag aften anerkendt ved Reality Awards 2022.

Bedste vært

Den 52-årige vært strøg helt til tops i dysten om at være Årets bedste vært ved Reality Awards 2022.

Det var nemlig Jakob Kjeldbjerg, der kunne hive prisen med hjem foran nominerede som Petra Nagel og Dar Salim.

- Nej, nej, nej... tusind tak! Tusind tak kære deltagere. Det er jo takket være jer, jeg vinder den her pris, lød det fra en overrasket Jakob Kjeldbjerg, der havde sendt en takkevideo, fordi han ikke selv kunne deltage i festen.

Jakob Kjeldbjerg har været vært på programmet i hele 16 sæsoner, og det er ikke helt uvant for ham at vinde priser ved Reality Awards.

Vil hjem

Jakob Kjeldbjerg danner par privat med Christine, som han har døtrene Sophia og Maria med.

Familien har i en årrække boet i Spanien, selv om Jakob Kjeldbjerg sidste år gav udtryk for, at de havde talt om at flytte.

- Der er i gang med at ske noget med min kone og mig, nu hvor pigerne er mere eller mindre væk. Vi bor jo i det her kæmpe hus, som vi nu har lejet ud for andet år i træk. Vi overvejer, om vi skal leje det mere ud og prøve at anskaffe os noget i København. Så vi kan leve lidt mere i Danmark og være tættere på mine forældre, har han tidligere fortalt til BILLED-BLADET.

Læs mere om: