28. feb. 2018
Af Luise Marie Bekker

Kendt skuespiller udsætter bryllup

Miriam Kidde Christensen og Johannes Lassen.
Miriam Kidde Christensen og Johannes Lassen.
Foto: Birger Storm
Johannes Lassen, der kan ses i TV3's store satsning, "Advokaten", får så travlt resten af året, at der måske ikke bliver tid til det planlagte bryllup.

For et halvt år siden friede Johannes Lassen til sin kæreste, Miriam Kidde Christensen.

Parret strålede af glæde over forlovelsen, men det ser ud til, at selve brylluppet må vente.

- Jeg glæder mig helt vildt til det bryllup. Og vi havde tænkt, det måske skulle foregå i august, men nu viser det sig, at jeg skal arbejde, så jeg kommer til at ligge vandret, og Miriam får også travlt som dokumentarfilmsinstruktør, fortæller Johannes Lassen til BILLED-BLADET.

Og parret ønsker, at dagen skal være perfekt og ikke overskygges af arbejdsrelaterede projekter.

- Det skal være sjovt og på ingen måde stressende. Så det bliver måske i 2019 i stedet, fortæller skuespilleren, der til gengæld ikke kan fortælle, hvad det er, han får så travlt med. Kun at et af projekterne er dansk.

Johannes Lassen i udlandet

Den danske skuespiller er så småt i gang med at snuse til udlandet.

Lige nu kan Johannes Lassen ses i TV3's helt store satsning, "Advokaten", hvor han spiller en særdeles uempatisk håndlanger med mord på den samvittighed, han ikke rigtig besidder.

- Det er en sjov rolle at spille - en der slår folk ihjel og sprænger ting i luften. Og de fleste stunts har jeg lavet selv, fortæller han.

Serien er i høj grad optaget i Sverige, hvor holdet filmede i et lille halvt års tid.

Serien har premiere lige efter, at DR's nye dramaserie "Liberty" og TV 2's "Greyzone" premierede.

Derudover har Johannes Lassen været en del i Kroatien for at optage serien "The Guardian Angel", hvor han spiller detektiv sammen med Pilou Asbæk, der jo i dén grad er slået igennem i udlandet.

Måske bliver Johannes Lassen den næste danske skuespiller på verdenskortet,

Læs mere om: