3. apr. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Linse overrasker: Er flyttet på landet

Linse Kessler
Linse Kessler
Foto: Jesper Sunesen
Linse Kessler har taget hul på et nyt liv, for hun er blevet ejer af en campingvogn.

Linse Kessler er om nogen indbegrebet af Islands Brygge, og mange har fulgt hendes storbyliv i ”Familien fra Bryggen” gennem mange år.

Men Linse Kessler er, udover at være storbykvinde, også en kvinde, der ikke er bange for at kaste sig ud i nye ting.

Linse: Det er virkelig hyggeligt

Og det gjorde hun igen tidligere på året, da hun købte en campingvogn.

Den står nede ved Vemmetofte på Stevns, og her nyder hun at bruge tiden med sine to hunde.

- Jeg havde ikke set den komme. Jeg tænkte, gamle mennesker sidder i campingvogn. Men det er alle slags mennesker. Jeg er nået dertil i mit liv, hvor jeg synes, det er virkelig hyggeligt, fortalte den 55-årige tv-stjerne, da ”Aftenshowet” besøgte hende i campingvognen.

Linse og ikke mindst hendes hunde nyder livet på landet, og som nyslået campingvogn-ejer kan hun få det bedste af begge verdener. Nemlig naturen og afslapning i campingvognen, ligesom hun til hver en tid også kan vende hjem til Bryggen og storbyens pulserende liv.

Man kan se mere til Linse Kessler og resten af "Familien fra Bryggen", når der torsdag er premiere på en ny sæson på TV3.

Læs mere om: