Lisbeth Østergaard hjem til sit nye hus
Den 36-årige TV-vært Lisbeth Østergaard har været i Thailand med sin mand Ralf Christensen og deres lille søn Viggo. Her har hun lagt et billede på Instagram, hvor hun har lille Viggo på skødet i en bil i mangel af en autostol.
- Kald mig bare pylret, men jeg savner altså min autostol, når vi skal fra A til B her i Thailand, siger Lisbeth Østergaard.
LÆS MERE: Lisbeth Østergaard glæder sig til nyt værtsjob
Lisbeth Østergaards nye hus
På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses Lisbeth Østergaard med et stort smil på sit ansigt.
Hun understreger i sin billedtekst, at selv om Viggo er begejstret for den måde at køre på, så er det et stramt smil, TV-værten fremviser.
Ved hjemkomsten til Danmark kan Lisbeth Østergaard se frem til indflytning i et nyt hus, hvilket er et projekt, der har været længe undervejs.
Renoveringen er færdig
Før indflytningen har TV-værten boet til leje i en lejlighed, men nu er renoveringen altså ved at være færdig.
Lisbeth Østergaard har derfor også været ret stresset hen over den veloverståede højtid med det in mente.
Nu er det nye hjem altså snart klar til indflytning, og det bliver en hel ny start for den lille familie.